Kaptajn på virkelighedens mareridt

Jeg tror, det er tid for mig at genoptage lidt blogfifleri. I mandags startede mit AOF-kursus, og der skete præcis det modsatte af det, der havde holdt mig vågen med koldsved de sidste par nætter. Det betyder ikke, at alt klappede og at performerangsten nu er væk. Nej, mit mareridt gik ud på, at tiden var gået, før undervisningen gik i gang, og at jeg ikke kunne styre kursisterne der holdte konstante rygepauser.

Virkelighedens mareridt, der udspillede sig i mandags var, at tiden var alt alt alt for lang. Da jeg havde lavet alle øvelser og kastet mine guldkorn, var der 45 minutter tilbage. Blob.. bub bub... hmm... what to do, what to do... jeg improviserede flere skriveøvelser og sejlede igennem uden at kæntre - jeg tror, faktisk ikke engang, kursisterne opdagede, at der var storm på søen. Men jeg har lært, at jeg skal forberede det dobbelte af, hvad jeg tror, jeg når - men samtidig være klar til at sløjfe tre fjerdedele. Og rygepauserne.. njæææ... i pausen sad de helt stille på stolen og kiggede opmærksomt og lidt genert på mig, til vi efter fem endeløse minutter gik i gang igen.

Mens jeg venter på, planlægningen af morgendagens session - med hardcore argumentationsteori til de faktisk ret kvikke hoveder - går i gang af sig selv, leger jeg med min nye profil på Kommunikationsforum. Se den her og lav en selv, hvis du som mig ikke ved, hvad du skal bruge den til, men ikke tør lade være, for hvad nu hvis...