Først et tip til dem, der føler sig metodeløse: Har lige læst Peter Jarvis: "Aktionsforskning" fra Praktiker-forskeren. Udvikling af teori fra praksis, 2002. Han siger noget klogt og lettilgængeligt om, hvad det er vi laver, når vi prøver at teoretisere ud fra en praksissituation, og at det faktisk giver mening, vi gør det. Den kan anbefales.
Og så til spørgsmålet: Er der nogen af jer, der har gjort jer tanker om undervisere i symmetriske kommunikationssituationer? Hvad betyder det f.eks for ethos, hvis læreren er jævnaldrende med eleverne, eller hvis man skal undervise sine kollegaer? Og hvordan kan man arbejde med det? Kender I til noget litteratur på området? Jeg synes, det er et emne, der fortjener opmærksomhed på retorik, for de fleste af os vil komme ud for situationen, og hvad gør vi så?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
En symmetrisk kommunikations... argh.. situation?
Er det det, det er? (altså, at lærer og elever har nogenlunde ens baggrund og etos?)
Hvis ikke, hvad er det så?
Tak for anbefalingen af teksten, den vil jeg se på!
Hej Lene,
Tak for tippet med Aktionsforskning - synes også det var et godt lille kapitel at læse. Mht. "symmetrisk kommunikationssituation"... Hm... Jeg har selv undervist stort set jævnaldrende i min praktik, men syntes ikke det var et problem, jeg tænkte så meget over. Har man ikke etos i sin faglighed og i det, at man er hyret til opgaven af nogen, der er 'højere' i systemet end én selv og dem, man underviser? Har ikke noget teoretisk at sige om det, men hvis du finder noget, ville det være spændende at høre om.
Post a Comment